Ofte stillede spørgsmål

Er det sikkert at bruge Mooncuppen med en kobberspiral/hormonspiral?

Vi ved, at der er Mooncup®-brugere, som med glæde bruger deres Mooncup sammen med en kobberspiral/hormonspiral. Der har dog været tilfælde, hvor en kobberspiral/hormonspiral har flyttet sig i forbindelse med brug af Mooncuppen. Det kan skyldes anatomiske faktorer (f.eks. en lav livmoderhals), forkert brug (f.eks. at Mooncuppen sidder for højt), eller ganske enkelt at kroppen naturligt har afvist kobberspiralen/hormonspiralen. En ud af tyve kobberspiraler/hormonspiraler afvises, almindeligvis, i de første 3 måneder, efter at anordningen er blevet indført. Disse afvisninger sker oftest under menstruation.

Hvis du bruger Mooncup-menstruationskoppen sammen med en kobberspiral/hormonspiral, skal du kontrollere, om du stadig kan mærke snoren fra kobberspiralen/hormonspiralen efter hver menstruation. Hvis du ikke kan mærke den eller tror, at din kobberspiral/hormonspiral er årsag/har været årsag til smerter, skal du bruge en anden form for prævention, som f.eks. kondom, indtil du har fået din kobberspiral/hormonspiral tjekket af en læge eller anden sundhedsfaglig person.

Hvis du overvejer at bruge Mooncup-menstruationskoppen sammen med en kobberspiral/hormonspiral, bør du muligvis tale med din læge, sygeplejerske eller gynækolog først. Hvis du gerne vil have en Mooncup®-brugsvejledning med til konsultationen, kan du kontakte os.

Overvej også følgende oplysninger:

  • Der skal altid være et mellemrum mellem Mooncuppen og livmoderhalsen. Hvis du har en lav livmoderhals, er der muligvis ikke plads nok til, at Mooncuppen kan sidde sikkert og fungere effektivt sammen med din kobberspiral/hormonspiral.
  • Mooncuppen er designet til at sidde så lavt som muligt i skeden, samtidigt med at det er behageligt, og til at danne et let vakuum med skedevæggene (læs mere om placering af Mooncuppen).
  • Det er vigtigt at bryde vakuummet, før du fjerner Mooncuppen.